Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Oddworld: Citizen Siege

McKenna: Det er stadig på bordet
Steen Marquard 14 november 2008

Da Oddworld Inhabitants udgav Oddworld: Stranger's Wrath, var temperaturen alt fra lunken til ophidset, og vi var blandt sidstnævnte, da vi faktisk var ret så vilde med den sære kombination af action og platformhopperi. Derfor var vi også nogle af de første der begræd Lorne Lannings beslutning om at lukke dele af firmaet ned og kaste sig ud i animationsfilm i stedet for.

Heldigvis har spillet og filmen Oddworld: Citizen Siege overlevet processen og med Sherry McKenna og Larry Shapiro ombord, kan firmaet meddele, at man ikke bare har planer om at inkludere Citizen Siege i firmaets Oddworld 2.0-planer for fremtiden, men samtidig arbejder på et helt nyt Oddworld-projekt. Imens træder Lorne Lanning ned som præsident og overtager i stedet for rollen som den kreative chef, et område der passer perfekt til den passionerede spilproducer.

Vi glæder os til at høre mere til projekterne. Billederne nedenfor er fra firmaets sidste spil Oddworld: Stranger's Wrath.

Fuld profil 2.508 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.