Dansk
Gamereactor
nyheder
Nights: Journey of Dreams

Officielle Nights-billeder

Så må de endelig vises frem

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Der er gået mere end ti år siden vi første gang begav os ind i Sonic Teams drømmeverden med drømmedæmonen Nights. Det var et vidunderligt og drømmende eventyr, som virkelig fangede vores fantasi og som blev symbolet på Segas evne til at opfinde nye koncepter.

At der aldrig kom et Sonic-spil til Saturn føles i dag ligeså unaturligt og underligt som det faktum at Nights aldrig fik en opfølger på Dreamcast. Og efter at have drømt om en egentlig opfølger i adskillige år, så nåede den lykkelige nyhed forleden redaktionen: Nights vender tilbage. I skrivende stund har Sega annonceret et nyt spil i serien, eksklusivt til Wii, og i stedet for at bruge et mere traditionelt joypad (som på Saturn) så kommer vi nu til at vifte, pege og snurre rundt med Wii-moten, ja, den skal sågar bruges til loops og andet godt.

Spillet er en nyfortolkning af det gamle spil, men det kommer naturligvis med en del nyheder. Ud over eventyret med Nights i hovedrollen, så er der bl.a. også en mulighed for at spille to sammen, ligesom der er et online-tiltag. Præcis hvad man kan gøre online vil Sega endnu ikke ud med, men vi slikker os forsigtigt om munden.

Det kan tilsyneladende blive noget af en opgave at overføre den perfekte kontrol fra originalen til Nintendos nye Wii-konsol, men vi håber på at Sega har tjek på det. Desuden så både håber og regner vi med, at der bydes på en del nye indslag, så der ikke blot er tale om at vi kan genspille en nu 11 år gammel klassiker en gang til. Forhåbentlig gør Sonic Team er stort og grundigt stykke arbejde og dermed kommer vi til igen at møde en af spiluniversets nok herligste helte, noget der nok skal holde os oppe om natten. For Nightopia er et drømmelignende landskab man aldrig vil forlade.

Nights: Journey of Dreams
Nights: Journey of Dreams
Nights: Journey of Dreams
Nights: Journey of Dreams
Nights: Journey of Dreams
Nights: Journey of Dreams
Nights: Journey of Dreams
Nights: Journey of Dreams
Nights: Journey of Dreams

Relaterede tekster

Nights: Journey of DreamsScore

Nights: Journey of Dreams

ANMELDELSE. Skrevet af Asmus Neergaard

Segas nye spil med drømmevæsnet Nights er ikke noget decideret mareridt, men heller ikke nogen ønskedrøm. Asmus fortæller alt i anmeldelsen.



Indlæser mere indhold