Dansk
Gamereactor
nyheder

Og lige som vi troede der ikke kunne ske noget nyt - Copenhagen Gaming Week.

Et nyt alternativ til de traditionelle weekender bliver lanceret - og det er alt det gamle sammen med alt det nye!

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
Og lige som vi troede der ikke kunne ske noget nyt - Copenhagen Gaming Week.

I januar. Der går det løs. En god gang weekend gaming ser ud til at gå i luften. Og det er ikke kun for børn og barnlige sjæle. Nogle af esportens helt store aktører er gået sammen for at skabe noget unikt i København: En tre dages gaming festival hvor gaming og Esport samles i Bella Arena og Bella center, hvor der skal være rig mulighed for turen både tilbage, frem og rundt i hele historien. Og det er ikke blot for nørder nu om dage, Esport og Gaming er blevet mainstream - så hvad er mere oplagt end at kombinere det med en festival.

Aktørerne i dette er også gamle kendinge: Jakob Lund Kristensen, fra Blackbox media (det siger så ikke rigtig noget til almene folk, men det er en af dem der lavede BLAST og Astralis) er le grande kahuna og med sig har han BellaGroup (Dem der har alting med Bella foran) og wonderful Copenhagen (Dem der laver alt muligt med Copenhagen der er wonderful).

Der er selvfølgelig lagt op til det helt store, med Esports Arena og CSGO turnering, måder at få de stakkels gaming entusiaster til at være ekstremt fysisk aktive, community Exchange og en hel masse flashy Words, og en special new generation afdeling, hvor også de yngste kan blive hooked på dopaminfremmende epilepsi fremkaldende gaming afhængigheder. Det er måske væsentligt overdrevet, men vi har kun en pressemeddelse at forholde os til, så vi bliver nødt til at skabe vores egen hype indtil der bliver løftet mere for sløret - hvilket vi er for vildt med på... Faktisk er vi ret sikre på at den her teaser vi har fået mest minder om at vise en alkoholiker en spritbutik -VI VIL SE MERE!

Fakta om Copenhagen Gaming Week:


  • Finder sted første gang i Bella Arena og Bella Center Copenhagen d. 12.-14. januar 2024.

  • Udviklet i et partnerskab mellem Bellagroup, Wonderful Copenhagen og Blackbox Media.

  • Der er tale om et tilbagevendende event, som skal udvikles år for år og på sigt strække sig over flere dage, samt involvere flere aktører og områder i København.

  • Til den første 2024-udgave er målet 15.000 besøgende, der primært forventes at være fra Danmark og Sverige. Herfra skal særligt andelen af internationale besøgende vækstes.

  • Copenhagen Gaming Week er støttet af Region Hovedstaden og Københavns Kommune.

  • En del af støtten er øremærket hhv. aktivering af byens børn og unge, samt et talenttiltrækningsspor, som drives af Copenhagen Capacity under Wonderful Copenhagen.

  • Billetter sættes til salg torsdag d. 31. august kl. 09:00 via www.copenhagengamingweek.dk

Der er en hel masse flere fyldord, en masse interessant ører-lir og mest af alt: Det er en forbløffende teaser, der både gør os kede over hvor lidt vi egentlig får at vide, men samtidig gør os overdrevent nysgerrige og hyped på det her... Fordi, fra hvad vi kan se, så er det 3 dages intenst entry ind i gaming verdenen, fyldt med alt hvad en gamers hjerte kan begære.

Så to sum up: Gaming festival - 3 dage, København/Bella Center/Bella Arena - Hvis de bare holder halvdelen af det de lægger op til, så bliver det awesome. Fordi bare at give vores stakkels gaming hjerte en chance for at kunne trippe på elektroniske stoffer i 3 dage er en direkte enkeltbillet til himlen for en gamingnarkoman. Så vi sidder på det yderste af vores fantastisk behagelige gaming stole: Vil det her blive the ride of our life... eller vil det blive Fyre Island (Så, historieløse folk, ud og google!).

Se teaseren til Copenhagen Gaming Week nedenfor:



Indlæser mere indhold