Skip to main content
Nyheder

Også Disney vil have flere Indiana Jones-spil efter Great Circle-succes

Alt begynder at pege i retning af at spillet er en massiv succes.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 30 december 2024

Hvorimod vi ikke har konkrete salgstal for Indiana Jones and the Great Circle, eftersom det er på Game Pass på både PC og Xbox, så peger alt i retning af at folkene involveret er meget tilfredse med spillets præstation blandt fans.

Lucasfilm vil gerne, MachineGames vil gerne, og nu vil Disney angiveligt også lave flere spil baseret på IP'en fordi spillet har skabt fornyet interesse i det univers. I den seneste udgave af Xbox Two-podcastet siger Windows Centrals Jez Corden at Disney-ledelsen nu afsøger muligheden for at lave flere spil med Indy i front.

"Disney picked up the phone and wants more Indiana Jones," siger han. Vi antager kraftigt at et af disse projekter er en direkte opfølger fra MachineGames, men om andre studier nu positioneres til at give os andre Indiana Jones-projekter vides ikke.

Det er dog typisk virksomhedsledelse at fordi MachineGames' Indiana-fortolkning klarer sig godt, så bliver der nu bestilt i øst og vest.

Hvad ønsker du at se fra andre slags Indiana Jones-spil?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.