
Om der er tale om fyringsrunder eller bare generelle udskiftninger blandt de ansatte, så er der et højt "turnover" i spilbranchen, og har været det længe, men noget tyder på at CD Projekt RED er gået hen og er blevet en ret stabil arbejdsplads, i hvert fald efter det hele stabiliserede sig efter Cyberpunk 2077-lanceringen.
Det betyder at der er ret meget af det originale talent bag The Witcher 3: Wild Hunt, der den dag i dag arbejder på blandt andet The Witcher 4, og det til trods for at det efterhånden er et årti siden.
I et svar til en fan på X siger instruktør Michał Nowakowski, at 100 ansatte der arbejdede på The Witcher 3: Wild Hunt arbejder på The Witcher 4 og andre projekter internt.
"Around 100 of its developers are working with us to this day on our new projects, including The Witcher IV. Some are actually veterans from The Witcher 2 and The Witcher 1."
Vi ved at størstedelen af Cyberpunk-holdet i USA består af nyere ansigter, men taget i betragtning at studiet var bare 200 mand da The Witcher 3: Wild Hunt blev lanceret, så er det da ret imponerende, ikke?