Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Don't Nods omsætning for første halvår af 2025 mangedobles i forhold til sidste år

Lost Records: Bloom & Rage har dog ikke levet op til de finansielle forventninger og har resulteret i en større nedskrivning.
Palle Havshøi-Jensen 1 november 2025

Franske Don't Nod har meddelt, at deres omsætning i første halvår af 2025 er landet på 7 millioner euro (52,5 millioner kroner), en mangedobling fra de 1,8 millioner euro (13,5 millioner kroner) i samme periode sidste år.

Don't Nod meddeler dog også, at Lost Records: Bloom & Rage ikke har levet op til de forventninger man havde internt til spillet og det har resulteret i en større nedskrivning på hele 13,1 millioner euro (98 millioner kroner).

Don't Nod har været igennem et større "reorganisation project", som har resulteret i fyringer i deres afdelinger i Paris og i Montreal i Canada. Det kommer i kølvandet på, at både Jusant og Banishers: Ghosts of New Eden har underpræsteret og fordi man har droppet to igangværende projekter.

Don't Nod er i gang med deres ny IP Aphelion, som forventes at udkomme i 2026 og de har netop indgået en aftale med Netflix om, at skabe "a new narrative video game based on major IP", som bliver udviklet hos deres afdeling i Montreal. Don't Nod kalder samarbejdet for "a new milestone" som "confirms its position as a specialist in storytelling for major IPs and its ambition to explore new formats including cloud gaming".

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.