Ny koncert med symfonisk musik fra den berømte japanske anime One Piece - torsdag 28. maj 2015 kl. 19.30 i Symfonisk Sal, billetsalget indledes i morgen, fredag 20. februar kl. 12.00 - i Musikhusets Billetsalg og online.
Sidste år - 9. maj 2014 lavede Aarhus Symfoniorkester en koncert med musik fra det japanske computerspil Final Fantasy - kaldet Final Symphony - det blev en bragende succes med et publikum, der ikke normalt kommer i en koncertsal - som var lykkelige over at opleve deres favoritmusik omsat til stort symfoniorkester.
Final Fantasy-koncerten kan du læse mere om her.
De medvirkende håber at kunne gentage succesen - denne gang måske for hele familien. Sidste år var der ikke billeder på - det kommer der i år, således, at highlights fra tegnefilmene bliver vist over orkestret på et stort lærred i Symfonisk Sal - således bliver denne koncert en del af Aarhus Symfoniorkesters såkaldte Symfomagica-koncerter.
Oplev eller genoplev de største øjeblikke fra Luffy og hans besætnings vilde eventyr gennem en LIVE musik- og multimedie-koncert med animationer på storskærm over scenen, hvor Aarhus Symfoniorkester sidder og spiller. Musikken er af komponisten Kohei Tanaka, og symfoniorkestret dirigeres af franske Jean Thorel.