Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Oneplus Nord 3 5G

Prisen er steget en del - men det er kvaliteten også.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Da OnePlus lancerede deres oprindelige Nord-model, var vi helt i skyerne. Aldrig havde man kunne få en fuld smartphone-oplevelse næsten på niveau med de dyreste modeller til så lav en pris. Det krævede nogle kompromisser at få prisen ned, nogle ting var plast, andet panel og så videre. Men OnePlus har med tredje generation af Nord valgt en lidt anden tilgang og hævet prisen til gengæld for et noget andet kvalitetsniveau. Det betyder en startpris på 3.700 kroner for 256GB hukommelse og 8GB LPDDR5X RAM, og nogen vil måske mene, at man ikke behøver at betale 300 kroner ekstra for 8 GB RAM mere.

HQ

Bestiller man via OnePlus' hjemmeside, er der i øvrigt intro-tilbud med gratis cover og et sæt in-ears, og det forklarer måske meget godt, hvorfor at der ikke er et cover med i kassen, som der har været med tidligere modeller. Jeg må i øvrigt anbefale at bruge nogle in-ears, da højttalerne er ikke super gode.

Designet er lidt mere, skal vi sige, eksklusivt end tidligere, mere skarpt og med sans for de små ting, som en meget tynd kant på aluminiumsrammen, noget der normalt kendetegner dyrere produkter. Den findes i to farver, en anonym grå, og en lidt mere sprudlende tåget grøn, og det er sidstnævnte, vores testeksemplar er i. Det er vist plastik, som selve kassen er lavet i, men der synes at være glasbeklædning på. Det ser meget fancy ud, og jeg føler virkelig, at det er en highend-telefon, jeg står med. Der er Gorilla Glass 5 på skærmen, og den har en IP54 rating. Der er også point for at bibeholde den lille knap på siden med riller, der styrer om telefonen afgiver lyd, vibrer, eller er helt død.

Telefonen er stadig baseret på Dimensity 9000-chippen, men har nu et 50MP hovedkamera med en Sony IMX890-sensor, og en 6.74" 120Hz AMOLED-skærm med 450 PPI. Og den er lækker som bare pokker. Faktisk skyldes det meste af premium-følelsen ikke resten af telefonen, men skærmen alene.

OnePlus Nord 3 5G
Dette er en annonce:

Kameraet er fint, men det er ikke meget optisk zoom (2x) man får. Til gengæld er der 1080p video ved 120 FPS og 4K 60FPS. Det kan gøres bedre, men til under 4000 kroner, er det mere end fint, og det dækker langt de flestes behov. Bruger man sit kamera normalt, er det intet problem, men jeg synes, at der er en del billedstøj, når man zoomer ind, særligt på nat-fotos. Holder man det i oprindelig ud-zoomet format, ja, så ser det ganske pænt ud, men som med alle andre mobiler, så vil jeg gerne have noget bedre natteoptagelse - det er og bliver et problem for alle mobiler uanset fabrikat. Når det er sagt, så er der generelt en god farvemætning på billederne, og er der nok lys, er kvaliteten og farveægtheden bedre end forventet for prisklassen.

Er man glad for spil, der kræver meget berøring, så er der 1000hz opdateringshastighed på skærmen, når det kommer til berøring. Faktisk er jeg ikke sikker på, at jeg tidligere har oplevet, at man rent faktisk har gidet at bruge penge på noget, der er så gamer-orienteret, i de helt billige klasser af mobiltelefoner.

Det er som forventet et solidt 5000 mAh-batteri, og der følger en fin 80 Watt ultra-mega-super-duper lader med. Batteriet holder ret godt, og holdt snildt en hel dag ved mellemtung brug.

Styresysemet er OygenOS 13.1, og det bliver ved med at været nemt, intuitivt og bare generelt en lækker Android-brugerflade.

Dette er en annonce:
OnePlus Nord 3 5GOnePlus Nord 3 5G

Nord 3 5G er klart en opgrading. Om det er optimering af softwaren, ved jeg ikke, men i daglig brug er oplevelsen langt mere flydende end med dens forgænger, der ikke havde samme overskud, særligt ved multitasking, og så er der bare de små ting, som slideren på siden, der virkeligt er kælet for.

Den her telefon er nok den mest eksklusive budgettelefon, jeg har siddet med. 120Hz skærm, 16GB RAM og 256 GB lagerplads er ret voldsomt i den her prisklasse, men for mig er det stadig skærmens rige farver, der virkeligt vil sælge eksemplarer af den her telefon. Kameraet er ikke på samme måder klasser bedre, end hvad prisen indikerer, men det er væsentligt bedre, end hvad man normalt ser på mobiler til under 4000 kroner.

Om end at prisen er steget, så må jeg sige at man virkeligt har gjort sig umage for at forsøge at lave en så lækker og highend-mobil, man kan på et begrænset budget. Det betyder ikke at, man er lykkedes med alt, men skærm og byggekvalitet hæver niveauet for budget-mobiler voldsomt.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Fantastisk skærm. Virkelig god byggekvalitet. Solid ydelse.
-
Højttalere og kamera kunne være bedre.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold