Skip to main content
Gamereactor Hardware Oneplus Nord CE 3 Lite 5G
Hardware

OnePlus Nord CE 3 Lite 5G

Virkelig billig - og med alle de features flagskibstelefoner havde for bare få år siden
Kim Olsen 19 april 2023

Det går stærkt på mobilmarkedet, og det slår OnePlus Nord CE 3 Lite 5G - fra nu af kaldt Nord CE 3 - fast. Der er en enkelt udgave man lige nu kan købe i Danmark, 8GB RAM og 128GB lagerplads, to farver, enten grå eller en heftig limefarve som vores eksemplar var i. Men der findes også en 256GB udgave.

Prisen er billig, som i 2.499 kroner, eller hvad der for en politiker svarer til et par sko. Bestiller man lige nu kommer der et par Nord Buds med i pakken gratis også sammen med et par måneders YouTube Premium. Vi havde dog fået lov at låne et sæt Nord buds 2 med i stedet, sådan et sæt kan man i øvrigt vinde på OnePlus' hjemmeside hvis man skriver en anmeldelse hos OnePlus. Nå ja, og så hører der et silikone cover med, for OnePlus forstår godt at det er kundeservice, hvilket understreges af et 3.5 millimeter jackstik.

Der er et 5000mAh batteri med og en 67 Watt hurtigoplader. Batteriet holder generelt ret godt, og om det er fordi at Snapdragon 695 chippen bruger en del mindre strøm ved jeg ikke, men generelt holder batteriet ret godt.

Displayet er et 6.72" 120Hz IPS, og det kan bliver grotesk lyst på trods af at det hverken er AMOLED eller kan komme over 700 NITS på papiret. Opløsningen er også en del lavere end man er vant til, 1080x2400, men selvom at skærmen er stor er den manglende opløsning faktisk ikke noget jeg lagde mærke til, men pixeltætheden er også tæt på 400ppi. Til gengæld er der ikke indbygget fingertryksaflæser, det foregår på siden. Opdateringshastigheden er i øvrigt 240Hz, så selvom at den fungerer fint til spil, så er det måske ikke lige noget for hardcore mobilgamere.

Mere interessant, så har man endelig valgt at bruge et 3x optisk zoom, og det gør underværker. Der er et 108 megapixel hovedkamera, 2 megapixel dybde og ditto makro kamera, samt et 16 megapixel selfie. I modsætning til alle andre der bruger Sony-optik, så har man valgt en Samsung X03-sensor i stedet. Video er desværre begrænset til 1080p, og slow-mo er 120fps i 720p. Billedkvaliteten er generelt fin, særligt for en mobil i det her prissegment, men det er ikke optimalt i svag belysning eller om natten, billederne bliver lidt kantede og grynede, og mangler ganske enkelt klarhed. Det kunne have været sjovt hvis man havde brugt nogle sensorer i stil med dem fra de store OnePlus-modeller, for der plejer der altid at være ekstremt høj kvalitet på billederne. Ellers er det softwaren der halter, det er svært at sige.

Lyden er blevet en del opdateret siden sidst, og det er nu rent faktisk tåleligt at høre på, og selvom at højttalere i mobiltelefoner er ringe, så er det til at holde ud at høre på.

Nu leverer sådan en budgettelefon ikke helt samme niveau som toppen af poppen, i Geekbench 6 fik jeg en 891 single-core score og 2068 i multi-core, lidt over halvdelen i single-core, og lidt over 40% i multi-core når man sammenligner med topmodellen OnePlus 11. Det er ikke fordi at man mærker det voldsomt, meget tunge apps er lidt langsommere, og ved store datatræk scroller man ikke helt så gnidningsfrit som ved flagskibsmodeller, så det er at forvente.

Det er OnePlus' OxygenOS 13.1 der bruges, det er nemt og har små fine features, er nemt at bruge, enkelt og intuitivt samt en lys og imødekommende brugerflade. Og så er der garanterede opdateringer på både styresystem og sikkerhed flere år frem.

Nord CE 3 er klart en forbedring af forgængeren, kamera er af åbenlyse årsager ikke på niveau med topmodellerne, men batteri og ydelse er langt over hvad man forventer til under 2500 kroner, og så er det imponerende at så store batterier er kommet ned til den her prisklasse af telefoner.

Fuld profil 1.173 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.