
Hvorimod vi har kigget på et hav af smarte gadgets tidligere, der har til formål at forbedre dine evner, eller måske bare dine resultater, ud i det kulinariske, så er det ikke mange elektriske pizzaovne vi vurderet, målt og vejet. Det skyldes måske mest af alt at markedet ikke ligefrem flyder over med dem, men samtidig at én producent har sat sig særligt tungt på netop denne måde at bage på - Ooni.
Ooni er nemlig en af de der producenter, der nærmest er blevet så fast inventar indenfor en specifik markedsgenre, at begrebet "pizzaovn" og "Ooni" forstås i forlængelse af hinanden. Vi har tidligere rost et alternativ fra Ninja, i form af deres Woodfire Outdoor Oven, men denne Ooni Volt 12 oser af lidt mere intention, og det er tydeligt at mærke at Ooni har erfaringen her.
Volt 12 er faktisk, hvis det skal være helt rigtigt, Oonis første elektriske pizzaovn, men præcis samme koncept, med nogenlunde samme ramme og materialer er blevet brugt til at producere deres uhyre succesfulde gasovne, som du sikkert har spottet hist og her over de seneste år. Populære er de i hvert fald, men bare fordi vi overgår fra en lille transportabel gasflaske til elektricitet, så mister denne Volt 12 stort set intet af det der har placeret Ooni på landkortet.
Volt 12 består af en ret solid stålramme, som så er pulverlakeret i sådan et tykt lag, at den bibeholder maksimal isolation af varme. Der er en række lækre håndtag, der gør at den er ret transportabel, og takket være en motor på 1600 watt, så kan den ramme de magiske 450 grader på cirka 20 minutter, hvorefter den vil kunne bage en klassisk pizza med tynd, sprød bund, det der udenlands bliver kaldt en "neopolitan" på godt og vel 90 sekunder - altså spejler Volt 12 ydeevnen fra de mere veletablerede gasvarianter her.
Vi udleverede Volt 12 til en professionel kok, der har taget følgende billeder:
Den er mere kompakt, dog, men du får stadig 33 centimeter at arbejde med, som er tilpasset til en pizzasten af cordierit (et fast materiale benyttet af mange producenter), og en pizzaspade der kan købes for et par hundrede kroner. Styringen uden på er spartansk - det kan faktisk siges om hele produktet her, og det er faktisk ment som et kompliment. Du får stenen, manualen og Volt 12 i kassen, og den er sådan set bare ready to go. Jo, der er en boost-funktionalitet, der kan bringe varmen op igen hvis den lille dør har været åben for længe, og der er et lille lys indvendig så du kan se ingredienserne tilberede, eller checke bunden.
På mange måder er det igen Ooni der her viser at kerneproduktets centrale funktionalitet, og hvor effektivt det udfører den opgave du ønsker det skal udføre, er det vigtigste, så derfor er det en decideret brugervenlig oplevelse at sætte en Volt 12 for første gang, og resultaterne er svære at kritisere.
Men hvis jeg så absolut skal prøve, så vil jeg sige at fordi døren, altså vinduet ind, er så smalt, så fandt jeg det ofte nødvendigt at åbne for at checke ordentligt efter, og ved at bruge termometeret kunne jeg se at varmen så fiser ud ret hurtigt også. Jo, øvelse gør stensikkert mester her, men lidt mere rummelighed indvendig havde været ideelt, eller også kunne Ooni måske sælge en Volt 12+?
Når det så er sagt, så ankommer Volt 12 samlet, den fungerer med det samme, og har leveret de resultater vi håbede på.