Skip to main content
Gamereactor Nyheder Tomb Raider
Nyheder

Opdateret grafik og poleret gameplay kan slås fra i Tomb Raider I-III-Remastered

Den kommende Tomb Raider I-III-remaster vil også byde på kræs for hardcore nostalgikere
Johs Bach Opdateret 19 januar 2024

I forbindelse med Nintendo Direct tilbage i september 2023 annoncerede spiludviklerholdet Aspyr en remaster af den originale Tomb Raider-trilogi. Den ledsagende trailer fremviste en by the books-remaster: de samme gode, gamle spil, men med flottere teksturer.

Aspyr løfter nu sløret for, hvad deres remaster ellers vil byde på. Udover at opdatere grafikken, vil den nemlig også byde på et finpudset gameplay såvel som health bars til bossbattles - altså små justeringer, der sammen med den grafiske opdatering bereder et kærligt og ikke alt for støvet gensyn med de gamle spil.

Det er imidlertid ikke det hele. Tomb Raider I-III: Remastered vil også gøre det muligt at slå disse tilføjelser og finpudsninger helt fra, således at spillene kan spilles i deres originale forfatning.

Hvordan vil du spille Tomb Raider I-III: Remastered, når det udkommer d. 14. februar?

Fuld profil 30 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.