Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Opkøbsspecial: Naughty Dog

Jason Rubin og Andy Gavin grundlagde Naughty Dog helt tilbage i 1985, dengang under navnet Jam Software. Deres første mange år udviklede de blandt andet spil til Amiga og 3DO, titler som det nok…
Rasmus Lund-Hansen 14 september 2014

Jason Rubin og Andy Gavin grundlagde Naughty Dog helt tilbage i 1985, dengang under navnet Jam Software. Deres første mange år udviklede de blandt andet spil til Amiga og 3DO, titler som det nok er de færreste, der kan huske navnene på uden at slå op på Wikipedia. Men de ramte plet i 1996, da de lavede det første Crash Bandicoot-spil til PlayStation 1 i samarbejde med Universal Games. To succesfulde efterfølgere senere, og med en ny konsolgeneration lige om hjørnet, lod de sig opkøbe af Sony. Dels for at få finansiel sikkerhed, dels for at blive fri fra Universal.

Rettighederne til Crash Bandicoot kunne de ikke få med sig i handlen, og derfor udviklede Naughty Dog figurerne Jak & Daxter, der blev bragende successer på PlayStation 2. Rubin og Gavin forlod studiet under arbejdet med det tredje spil i serien. Naughty Dog fortsatte ufortrødent og lancerede Uncharted-serien, og udgav sidste år The Last of Us - et af de mest kritikerroste og prisbelønnede spil nogensinde.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.