Der findes næppe noget mere generende, end når mobiltelefonen løber tør for strøm. Og det sker jo altid når man allermest har brug for sin mobil. Heldigvis ser fremtiden lys ud hvad det angår.
Det franske designerteam ModeLabs har lavet tre forskellige konceptmobiler, der har fokus på en alternativ opladning.
Den første hedder YoYo frembringer energien ved indbyggede solceller og ved at bæres omkring halsen. De har også fundet på en slider-mobil ved navn U-Turn, der oplades via åbning og lukning af tastaturet. Den har et meget ergonomisk design, der passer godt til businessfolket. Til sidst er der Runaway, der spændes på armen og derved får kinetisk energi, når du bevæger dig.
Det er spændende tiltag, som vi håber at bare se en smule af i den nære fremtid. Alt for de dårlige batterier vi må leve med i øjeblikket.