Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Oppo Find X4 står til at få den hurtigste mobilladning nogensinde

Vi har før leget lidt med Oppo-telefoner her på Gamereactor, og har desuden kigget nærmere på hvor hurtigt den, og andre moderne telefoner såsom OnePlus 9-serien, faktisk kan lade. Batteriets helbred til side, så…
Magnus Groth-Andersen 10 november 2021

Vi har før leget lidt med Oppo-telefoner her på Gamereactor, og har desuden kigget nærmere på hvor hurtigt den, og andre moderne telefoner såsom OnePlus 9-serien, faktisk kan lade. Batteriets helbred til side, så er det da også smart, at kunne give sin telefon noget der ligner en fuld opladning på cirka 30 minutter, men Oppo står nu til at blæse alle andre bagover.

Som TechRadar og Digital Chat Station skriver, så står Oppo til at introducere ladning på op til 125W i den kommende Find X4.

Naturligvis er det kun en lille forlængelse af de 120W vi allerede har set i Xiaomis 11T Pro, men i forhold til hvad eksempelvis en iPhone eller en Samsung kan præstere, så er det ret imponerende.

Oppo-telefoner kan importeres til Danmark, og sælges for det meste hos nordiske forhandlere også. I deres egen test har Oppo før demonstreret hvordan de kan lade et batteri på 4000mAh fra 0-100% på 20 minutter.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.