Skip to main content
Gamereactor Nyheder Orbitals
Nyheder

Orbitals har fået en udgivelsesdato

Og det er fortsat eksklusivt på Switch 2.
Magnus Groth-Andersen 10 juni 2026

Orbitals, det nye samarbejdsspil fra Shapefarm og Kepler Interactive, har netop fået sin udgivelsesdato. Hvis du gik og troede, at du kunne nå at puste ud på et tidspunkt i september, må vi desværre skuffe dig - spillet lander nemlig lige midt i det hele, mere præcist den 3. september.

Med sin stilsikre, anime-inspirerede grafik udspiller Orbitals sig i et retro-galaktisk univers. Her skal du og din makker gøre brug af futuristiske gadgets for at holde jeres rumskib flyvende i stjernestøvet, mens I udforsker forladte rumstationer proppet med gåder og hemmeligheder.

Hazelight sidder tungt på tronen, når det gælder rendyrkede co-op-oplevelser for to spillere, så det bliver spændende at se, om Shapefarm kan vippe kongen af pinden og levere et spil, der for alvor kan skille sig ud i den tætpakkede spilkalender i september 2026.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.