Ori and the Will of the Wisps er den længe ventede efterfølger til Ori and the Blind Forest, og har været under udvikling hos Moon Studios i årevis efterhånden. Faktisk er spillet blevet forsinket en række gange, og nu er det sket igen.
Dog er der tale om en lille forsinkelse. I stedet for en udgivelse d. 11 februar, så afslører en ny trailer under Game Awards at spillet i stedet ankommer d. 11 marts, altså er der tale om en forsinkelse på en måned.
Du kan se traileren herunder.