Der var helt tilbage under E3 2017 at udvikleren Moon Studios langt om længe løftede sløret for efterfølgeren Ori and the Will of the Wisps, og lige siden har mange bare ventet tålmodigt på at kunne spille spillet, men det har ikke helt været let.
Spillet er nemlig løbende blevet forsinket tre gange, og noget kunne tyde på at det ikke har været nogen dans på roser at få spillet gjort færdigt. Men det er nu endelig sket. Takket være en officiel meddelelse på Twitter ved vi nu, at spillet er "gået guld".
"Ori and the Will of the Wisps has gone GOLD! A big congratulations to Moon Studios and the entire team.
Unravel Ori's destiny on March 11th by pre-ordering the gorgeous Collector's Edition from your favorite retailers! #OritheGame"
Det betyder at vi ikke skal forvente endnu en forsinkelse, så det lader til at spillet faktisk udkommer d. 11 marts.