Moon Studios har opnået stor succes med deres stiliserede og farverige platformspil Ori and the Blind Forest og Ori and the Will of the Wisps. Sidstnævnte spil udkom tidligere på året, og nu meddeler udvikleren på Twitter, at mere end 2,8 millioner personer har givet spillet et skud.
Det er flotte tal genren taget i betragtning, men en væsentlig del af succesen skal nok også tilskrives, at spillet fra lanceringsdagen af har været tilgængeligt på Xbox Game Pass.
Vi får også et indblik i nogle statistiker fra spillet. I alt har 516.000 gennemført spillet, 52.000 har gennemført det på hard mode og 7.900 spillere har formået den flotte bedrift at gennemføre uden at dø en eneste gang.
Ori and the Will of the Wisps er udover Xbox og PC også tilgængeligt på Nintendo Switch.