Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

OSIM uThrone

En massagestol til gamere?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Producenten OSIM er vant til at lave relativt luksuriøse massageaggregater. Den læderindbundne uDiva 3 masserer hele kroppen. Den lille uSqueez 2 ordner lægge og fødder. Nej, produkterne er ikke ligefrem pæne, men blandt kendere er OSIM en veletableret spiller.

HQ

Så hvad har det med hardcore gaming at gøre? Jo, OSIM mente at med alt deres know-how om hvad der giver en god automatisk massage, så kunne de tilbyde noget relativt unikt til den gængse, spændte spilentusiast. Hvad nu hvis den traditionelle Recaro-inspirerede gamer-stol kunne give hele din ryg en omgang imens du poppede headshots i PUBG?

uThrone hedder den, og på tilbud skal den stå dig omkring de 10.000 kroner. Det er ikke lidt, det er faktisk ret meget. Men måske skal vi måske starte med at slå fast, at massagen er direkte glimrende. De bruger samme "V-Hand"-teknologi som i deres andre produkter, og med det menes der at det de samme kugleformede "hænder", og at det er samme motorer der leverer. Hele konstruktionen er i samme kunstlæder, men midten af ryggen er gjort blød, så de kan penetrerer lettere igennem stoffet.

OSIM uThrone

Derudover er der alle de samme features, det samme design, og den samme kvalitet man ville kunne forvente. Den er let at samle, let at forstå og let at bruge, og selvom at jeg havde ønsket mig at se armlæn i andet end sort plast når prisen er så høj, så er der ikke noget specifikt at klage over.

Dette er en annonce:

Men generelt set, så er der altså. Først og fremmest er den medfølgende ledning for kort, som i alt for kort. Jo, du kan da selv forlænge den kunstigt, men kablet burde være tykkere, det burde kunne låses til porten under stolen, det burde være længere. Og nu hvor vi er ved det - det er smart at kontrolpanelet tilgås ved at glide det ene armlæn tilbage, men de forskellige programmer er umiddelbart svære at greje baseret på de hulemandsagtige piktogrammer, som man skal lære til at starte med.

Når det så er sagt, så er der stor tilpasningsgrad og frihed. Der er tre programmer, men du kan vælge lige præcis hvordan, og hvorhenne, massagen skal finde sted, og den kan altså tage fat. Min eneste anke er at de her kugler stikker ret langt ud fra stoffet, og det kræver enorm tilpasning at man nærmest skubbes frem af dem, så man flitsbuer let med ryggen.

OSIM uThrone

Det er ikke det helt perfekte ægteskab i første omgang det her, men ideen er decideret glimrende. Ikke bare det, det er virkelig tydeligt at OSIM tilbyder en bundsolid massagestol, det er mere hvordan de skal tilbyde det i denne specifikke formfaktor.

Dette er en annonce:
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold