Outlandish har bevæget sig med syvmileskridt fra at være unge, håbefulde rappere til at være et umådeligt populært og etableret navn herhjemme. Med etablering følger risikoen for tand- og holdningsløshed. Trioens nye album Warrior // Worrier holder ikke fuldstændigt denne risiko på afstand.
Efter første gennemlytning tænkte jeg, at der godt nok var mange ballader. Hvad var der blevet af nerven, af den sociale og etniske indignation? Jeg giver selvfølgelig skiven nogle flere chancer, og der dukker da også glimt af skarphed op. For eksempel i Gangsta Like Crazy, hvor den polerede, dansegulvsvenlige Chief 1-glathed er erstattet af et mix af etniske lydelementer og en tekst, der sætter stærke ord på frustationen hos unge af 'anden etnisk oprindelse'.
Warrior // Worrier viser med numre som Gypsy Cab, Sky Is Ours og The Start trioens fortsatte fornemmelse for stemninger, melodier og omkvæd, der lægger sig på langtidsophold i bevidstheden. Albummet viser dog også, hvor meget karakter og særpræg, der kan gå tabt, når man forsøger at behage så bredt, som tilfældet er. Jeg savner således at mærke en stærkere nerve, at der ganske enkelt er noget på spil.