Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Over 1000 Activision Blizzard-medarbejdere erklærer sig uenige i ledelsens respons på retsag

For nylig blev Activision Blizzard officielt stævnet af staten Californien efter en længere undersøgelse konkluderede, at virksomheden har en grundlæggende chikanerende og forstyrrende arbejdsmentalitet, og det gælder særligt for de kvindelige ansatte. Det blev…
Magnus Groth-Andersen 27 juli 2021

For nylig blev Activision Blizzard officielt stævnet af staten Californien efter en længere undersøgelse konkluderede, at virksomheden har en grundlæggende chikanerende og forstyrrende arbejdsmentalitet, og det gælder særligt for de kvindelige ansatte. Det blev ikke just bedre af Executive Vice President Frances Townsends officielle respons til anklagerne, hvor hun stort set afviser at der skulle være noget om snakken.

Siden da har ansatte erklæret sig lodret uenige med hendes udlægning via blandt andet Twitter, men nu er det hele blevet mere formaliseret. Bloomberg kan fortælle at over 1000 ansatte hos Activision Blizzard har underskrevet et fælles brev, hvor de erklærer sig uenige i Townsends svar på tiltale. De kalder desuden ledelsens respons "abhorrent and insulting."

"We will not be silenced, we will not stand aside, and we will not give up," står der blandt andet i brevet, som tager kategorisk afstand fra ledelsens positions, og slår i stedet fast at de ringe arbejdsforhold der har domineret endegyldigt skal forbedres, og øjeblikkeligt også.

Det er så sandelig ikke første gang at hverken Activision Blizzard, men også større spiludgivere i det hele taget, anklages for at benytte en arbejdskultur der tillader chikane og underminering. Både Ubisoft og Riot har oplevet noget meget lignende de sidste par år.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.