Dansk
Gamereactor
nyheder
Infinity Nikki

Over 12 millioner har allerede skrevet sig op til "fashion RPG'et" Infinity Nikki

De 12 millioner har skrevet sig op på mindre end 1 uge - Infinity Nikki lader til allerede nu at være meget populært.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det free-to-play Infinity Nikki beskrives som et "open world dress-up adventure" eller et "fashion RPG", hvor fokus er på at klæde sig i lækre kjoler og andet flot tøj og tage billeder af ens outfits i smukke landskaber. Bag spillet står i øvrigt en tidligere Breath of the Wild designer.

Denne gang foregår det hele i en åben verden og der vil være lidt simpel platforming, lidt monstre der skal nedkæmpes, får der fanges, hunde der skal vaskes og man kan flyve på kæmpe magiske blomsterstængler gennem det smukke landskab. Meget eventyrligt lader det til og det har fanget manges opmærksomhed.

Pre-registreringen åbnede for kort tid siden og indtil videre er der allerede mere end 12 millioner der har skrevet sig op til spillet. Dermed er spillet godt på vej mod de 30 millioner pre-registreringer som udvikleren Infold Games havde sat, som unlocker outfits, krystaller og ingame valuta hvis dette mål nås.

Infinity Nikki kommer til PlayStation 4, PlayStation 5 og PC - der er endnu ingen udgivelsesdato.

HQ
Infinity Nikki

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold