Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.
Endnu et år er gået, og endnu et BlizzCon er snart omme. Inden jeg går i gang vil jeg understrege at BlizzCon 18 og 19 står i skarp kontrast mod hinanden hos undertegneder her et godt stykke inde i årets BlizzCon. S
Jo ældre man bliver, begynder man at undersøge begivenheder. Ting man har oplevet, erfaringer man har gjort sig og hvad man har lært af det. Da jeg var fem år, opdagede min tvilling og jeg videospil. Vi forelskede os i mediet med det samme. Kærligheden startede med "Crash Bandicoot 2", men vi søgte, naturligvis, andre spil. Eventuelt opdagede vi Metal Gear Solid. Skønt jeg ikke husker hvordan, var vi betaget af det. Vi havde aldrig set noget lignende.
At leve sig ind i en verden som et givent spil præsenter for én, og føle at den er troværdig, har været én af grundene til at jeg har gennemført et spil, og på den anden side, hvis jeg ikke har følt at den pågældende verden jeg spillede i, var "troværdig", så var det oftest også dealbreakeren for mig.
"F*ck it, it's raining again." He dropped his shoes to the ground and sat on a nearby chair. A massive amount of water poured down his windows. He just sat there starring for a while. At some point he had to get outside, but it wasn't something that caused him a lot of excitement. Eli got up from his chair and powered on his computer. Sounds of familiarity filled the room, he could feel his tenseness leaving his body as he sat down in front of the glowing screen, water hammering violently against the window.
Jeg har efter at have spillet Fire Emblem Three Houses igennem første gang. Valgt at dele mine tanker omkring spillet, eller nok ligeså meget min begejstring. Der vil nok være nogle få spoilers i min blog, men jeg vil ikke spoile noget væsentlig fra historien, og jeg vil prøve at holde mig så meget fra spoilers af nogen art, som jeg kan.
