Den 23-årige amerikanske kunstner Adam Young, der er kendt under navnet, Owl City, blev i 2007 ramt af søvnløshed og i stedet for at sove, begyndte han at tilbringe nætterne i sine forældres kælder
hvor der stod en computer og et par forskellige keyboards, som han brugte, til at konstruere sin musik med.
Numrene blev efterfølgende uploadet til Myspace, og Young fik efterhånden genereret en del opmærksomhed omkring sin musik, især nummeret "Hello Seattle", som i sidste ende var medvirkende til, at han fik en kontrakt i hus med et stort etableret pladeselskab.
Den unge musiker og sangskriver har ganske enkelt taget USA med storm, og det er ikke svært at forstå, hvorfor amerikanske Adam Young både tiltrækker og fascinerer.
Singlen "Fireflies" fra albummet "Ocean Eyes" gør sig stadig godt på de amerikanske hitlister.
Nummeret gæstes af forsangeren i rockbandet "Relient K" Matt Thiessen.
Herhjemme var "Fireflies" Ugens Uundgåelige på P3 og har tidligere ligget nr. 1 på den danske download chart i flere uger. "Fireflies" var dermed et af de største hits i 2009.
Men kan Adam Young retfærdiggøre et helt album med sit laptop-baserede popunivers?
Ocean Eyes, er en simpel, men interessant kollektion af sange. Sange som ikke nødvendigvis opretholder den sædvanlige sangstruktur. Albummet viser tegn på popformlen, men er for det meste et elektronisk dance album. Det elektronisk er klart den essentielle grundsten i Adam Youngs musikprojekt. Man kan ikke undgå at hive Moby og Postal Service frem som inspirationskilde, selvom Moby's musik af nyere dato selvsagt er mere melankolsk.
Albummet bliver kickstartet af den fine "Cave In". Et katalytisk åbningsnummer, pulserende med vibrerende synth akkorder, bakket op af skrattende clicks og klaps samt Young's nasale, nærmest croonende vokal.
En af mine favoritter er den langsomme, nærmest balladeinspirerede, "Vanilla Twilight", Et melodisk nummer, der med en sukkersød lyrik som "The spaces between my fingers are right where yours fit perfectly" går godt med den luftige, nærmest atmosfæriske komposition.
"The Bird and the Worm" er et legesygt akoustisk inspireret nummer, med noget så originalt som et "da da da da" lignende omkvæde. Selvom nummeret er hyggeligt, begynder irritationen over teksternes banalitet at opstå.
"The Saltwater Room" er endnu et akoustisk nummer, med dog mere tempofyldt og tilsat en fin kvindelig vokal til afveksling. "Meteor Shower er et fantastisk nummer. En ganske unik kombination af traditionel ballade, elektroniske klubrytmer over et smukt klaverstykke. En skarp blanding mellem vers og omkvæde, og selvom det hele er pakket ind i en lyserød cellofanindpakning, får nummeret på magisk vis en rock lyd som klæder det. Albummets klart bedste nummer!
Hitsinglen Fireflyes som er blevet spillet til ukendelighed i de danske radioer er efterhånden et irritationsmoment, selvom den til albummets helhed, i selskab med nummeret "Hello Seattle", bidrager med en fin poplyd. "Hello Seattle" har tilmed har fået en ekstra plads, i form af et ganske udmærket house remix, som er tilpasset landets diskoteker.
Albummet er overordnet set et godt produkt. Synth-lyden bliver sat på omgang, men uden at miste charme. Adam Young imponerer som en-mands-hær på sit første album, hos et større selskab. Det bliver dog en kende for ensidigt, og selvom intentionerne er rigtig fine, så ville en smule mere variation ikke have skadet. Teksterne, som ikke er uden humor, falder desværre for let i klichékassen og hans metaforer bliver derfor en anelse påtaget.
Gennemgår man en komplet gennemlytning, er det svært at skelne numrene fra hinanden, og det er rigtig synd, fordi jeg er bestemt vild med Owl City, og Ocean Eyes kunne være blevet meget mere.
Hvis Adam Young dog bare kan finde nye oceaner af inspiration, affægte sin nuværende ensformighed og give tekstuniverset en ny kant, så er alle muligheder åbne for Adam Young. Jeg krydser fingre til næste gang.