Dansk
Gamereactor
nyheder

Paramount og Skydance fusionerer og danner New Paramount

De to underholdningsgiganter er klar til at gå sammen for at skabe et "næste generations medie- og teknologiselskab".

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Vi har længe hørt rygter og set rapporter om, at Paramount Global ville lade sig opkøbe eller fusionere med et medieselskab. På et tidspunkt så det meget ud som om, at det ville blive Sony, der skulle købe Paramount, men den handel gik i vasken igen.

Nu er det er dog endelig officielt. Paramount Global og Skydance Media har aftalt at fusionere i en storstillet aftale, der vil føre til oprettelsen af et "næste generations medie- og teknologiselskab", der vil blive kaldt New Paramount.

Aftalen vil finde sted i to faser. Den første vil være erhvervelsen af National Amusements, som har en kontrollerende aktiepost i Paramount, og derefter vil dette blive fulgt op af fusionen mellem Skydance og Paramount Global. I pressemeddelelsen bliver vi fortalt:

"New Paramount will be a premier, creative-first destination for storytellers, dedicated to top-quality content and will be positioned to improve profitability, foster stability and independence for creators, and enable more investment in growth areas. The transaction will stabilize and strengthen Paramount as a world-class media enterprise, with a focus on technological advancements, across multiple entertainment platforms including animation, gaming, film, sports, news and television."

New Paramount vil blive ledet af David Ellison som formand og CEO, med Jeff Shell, der overtager opgaverne som præsident.

Aftalen vil se Skydance investere op til $6 milliarder i Paramount, og når den er gennemført, vil New Paramount blive vurderet til omkring $28 milliarder.

Paramount og Skydance fusionerer og danner New Paramount
K I Photography / Shutterstock.com


Indlæser mere indhold