Det er muligt at udvide mængden af plads på din Xbox Series X, eller Series S, men der findes kun én løsning fra Seagate, og den er på 1TB, og er ikke synderligt billig. I skrivende stund koster den 1699 kroner, så det giver da god mening at der kommer flere muligheder på bordet, ikke sandt?
Det er præcis hvad Xboxsquad.fr foreslår. De skriver nemlig, at de har hørt fra adskillige kilder, at Seagate introducerer en model på 512GB d. 14 november.
Det bliver sågar mere specifikt end det, for de siger at prisen kommer til at være $125, lige under halvdelen af eruo-prisen på den større udgave på $209.
Dette er ikke blevet bekræftet endnu, men det ville da være spændende, ikke?