Overwatch-universets ledende producer forlader nu Blizzard

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-09-22

Det er slet ikke altid at ét bestemt medlem af et hold gør en så stor forskel, at det ryster produktionen hvis det pågældende individ forlader studiet. Dog skal det siges, at Blizzard har haft svært ved at holde på deres veteraner de sidste par år, og nu har endnu et ledende medlem af Overwatch-holdet forladt dem.

Bloomberg kan bekræfte at Chacko Sonny, der har siddet som Executive Producer på både Overwatch og Overwatch 2, har forladt Blizzard.

Det vides endnu ikke om det har noget med de igangværende sager imod Activision Blizzard at gøre, men anonyme udviklere fra holdet har dog fortalt Bloomberg, at så vidt de ved var han en respekteret leder, og at der ikke var nogen igangværende anklager imod ham specifikt.

Han følger blandt andet instruktør Jeff Kaplan, der også har forladt Blizzard, og Overwatch-holdet, for noget tid siden.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage