Det er så sandelig ikke noget nyt at diverse merchandising-producenter laver ret vildt Pokémon-grej - det er faktisk nærmest normalen. Men det kræver alligevel lidt af en Pokémon-fan, hvis man skal bruge næsten 3000 kroner på en Arcanine-bamse.
Det er dog præcis hvad du kan, for via Pokémon Centre er netop sådan en bamse blevet afsløret.
Den er hele 70 centimeter høj og 150 centimeter bred, og når ja, den koster $449, eller 2900 kroner cirka.
Den afsendes fra maj 2022, og du kan allerede forudbestille nu. Og det skal du da, ikke?

<bild></bild>