xCloud har i en længere periode tilladt dig at spille Xbox-spil igennem skyen på en tablet, en smartphone eller en computer. Men det er meningen at Microsoft, i løbet af efteråret, vil lancere samme feature til Xbox, så man eksempelvis kan streame Xbox Series-spil på en Xbox One.
Og netop den feature er nu blevet lanceret i en begrænset kapacitet via Insider-programmet. Det ved vi takket være en officiel udmelding fra Microsofts på deres hjemmeside.
Lige nu lader indstillingen til at være 1080p/60fps, men det er en del bedre end den almindelige Xbox One kan klare i visse tilfælde. Derudover kan der være en fidus i at spare plads på ens SSD.