Hvis man godt kan lide forbrugerelektronik, så hører man efter al sandsynlighed til i den lejr, der ønsker én standardiseret port til stort set alt, og efterhånden ser vi da også de fleste producenter bevæge sig over til USB-C som universel standard.
Men nogle gaming-bærbarer, eller særligt kraftfulde maskiner i det hele taget, bliver til tider nødt til at bruge en anden standard, da begrænsningen på 100 watt fra USB-C porten ikke leverer nok, hvis man eksempelvis gamer samtidig.
Men det er alt sammen snart fortid. Som TechRadar skriver introduceres den nye USB-C 2.1 standard, og den kan levere op til 240 watt, 2.4 gange det som den nuværerende standard kan. Det er netop nok til at lade selv de mest tørstige computere på markedet.
Der er lige nu et skub imod at inkludere laptops i EU-kommissionens beslutning at USB-C skal være en tvungen standard på smartphone-markedet, noget som tilsyneladende vil direkte tvinge Apple til at udskifte Lightning-porten.