Scarlett Johansson og Disney indgår forlig i Black Widow-retsag

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-10-05

Inden Black Widow faktisk ankom i biograferne afslørede Disney, at de havde i sinde at lancere filmen som en del af deres Premier Access-program via Disney+ samtidig, og det fik naturligvis mange til at blive hjemme, og droppe at købe en biografbillet.

Men Scarlett Johanssons kontrakt tog tilsyneladende hånd om overskud fra indtægter fra biograferne, og dermed sagsøgte hun Disney for bevidste at begrænse hendes løn. Disney afviste dog dette blankt.

Men nu har de to parter så indgået forlig i sagen. Det skriver The Hollywood Reporter, men der står dog også, at selve forholdene i det forlig ikke er offentligt bekendt.

Sagen har skabt megen røre i Hollywood, og har tilsyneladende påvirket Disneys forhold til mange af de instruktører og skuespillere, der er en del af MCU. Blandt andet Russo-brøderne skulle åbenbart have droppet forhandlinger med Disney efter at have hørt om sagen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage