For nylig sparkede vi gang i en konkurrence, hvor det var muligt at vinde et LEGO Luigi-startersæt, der sætter dig igang med at lege med Marios lettere kluntede bror.
Og nu har vi så læst jeres svar igennem, og det er brugeren TigRdyr, der har vundet med følgende svar:
"Jeg tillod mig at give spørgsmålet videre til min søn da han er den i familien der går mest op i lego og Mario herhjemme. (Det er ihvertfald det officielle historie jeg giver andre voksne når de spørger hvorfor vi har så meget af begge dele i hjemmet).
Hans klare svar er: Mario!
"Det er jo altid ham der redder prinssesen, og så synes jeg Luigi virker lidt klodset."
Det er jo svært at modsige den klare logik"
Ja, hvem kan modsige den klare logik? Vi siger stort tillykke, og tak til jer der har deltaget.