N64-spil på Nintendo Switch kører i 60Hz

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-10-12

Nintendo afslørede endelig, efter megen spekulation, at Nintendo 64-spil kommer til Switch Online-abonnementet. En lang række klassikere står til at blive tilføjet, men hvordan kommer de specifikt til at tage sig ud. Eksempelvis har N64-spil i PAL-versioner haft for vane at køre langsommere og sløvere, og at have sorte bjælker i top og bund.

Men sådan kommer det ikke til at være på Nintendo Switch lige om lidt. I en meddelelse fra Nintendo of Europe sendt til Gamereactor har de bekræftet, at spillene vil køre i 60Hz.

"All Nintendo 64 games included with Nintendo Switch Online + Expansion Pack can be played in 60Hz English language versions. Select games will also have the option to play the original European PAL version with language options."

Spillene står til at blive tilføjet inden alt for længe.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage