Microsoft må siges at have haft spenderbukserne på de sidste par år, og har købt alt lige fra Obsidian Entertainment til Double Fine, og fra Compulsion til hele Bethesda. Dermed kan de forøge og forbedre antallet og kvaliteten af deres førstepartsspil, men de er endnu ikke færdige med at købe ind.
Xbox-chef Phil Spencer har hentydet til det her før, men har været mere vag end han er i dag. I et interview med Wall Street Journal (via Tom Warren), så fremgår det ret tydeligt, at Spencer ikke mener at de er færdige med at købe nye studier:
"We're definitely not done. There's no quota, no timeline where I have to go acquire studios by a certain time, but if we find a studio where we have a good fit... absolutely."
Det lader ikke umiddelbart til at de har et specifikt studie i kikkerten, men Spencer siger egentlig bare, at hvis der opstår et "good fit", så er de ikke bange for at købe.