Guardians of the Galaxy Vol. 3 holder tilsyneladende sin premieredato

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-10-21

For nylig flyttede Marvel et utal af filmprojekter rundt, så adskillige MCU-film er blevet forsinket med mange, mange måneder. Men alt det til trods, så lader det umiddelbart til at Guardians of the Galaxy Vol. 3, der anses som værende afslutningen på deres historie, holder sin premieredato.

Den dato hedder d. 5 maj 2023, der naturligvis placerer den nær bagerst i den kommende line-up. I en besked til Conan O'Brien siger Chris Pratt, at han faktisk er på settet af filmen lige nu.

Instruktør James Gunn har efterfølgende bekræftet, at hvorimod de ikke helt er gået i gang med produktionen endnu, så er de tæt på. Han bekræfter desuden, at den korte "Guardians of the Galaxy Holiday Special", stadig står til at lande i løbet af juledagene i 2022.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage