Walking Dead er snart klar

Telltale's zombie-fortællinger
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2012-03-13

Telltale Games er en af de få udviklere der har fået hele ideen om "episodisk gaming" til at virke, og har bevist at de har styr på sagerne ved efterhånden at have søsat adskillige vidt forskellige eventyr ved hjælp af denne metode.

Den næste adventure-serie fra dem bliver baseret på den populære tv-serie "The Walking Dead" - en fortælling om en verden hvor zombier er et ganske reelt problem. Hvis det lyder som noget for dig vil det sikkert glæde dig at høre at spillet lige er blevet sendt til Sony og Microsoft som skal gennemtjekke det inden lanceringen på henholdsvis SEN og XBLA.

Telltale håber selv på at spillet vil være klar til at udgivelse om seks uges tid, og hvis det viser sig at være sandt er vi selvfølgelig klar med en nyhed mere til den tid.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage