Den Kinect-ekslusive titel Ryse, udviklet af Crytek, er stadig i produktion, og ifølge udvikleren skrider projektet planmæssigt fremad, og forleden nåede man en milepæl, uden at det fortælles, hvilken milepæl der er tale om.
Ryse beskrives som en blodig og actionfyldt oplevelse, der bringer det antikke Rom til live gennem fantastiske visuelle effekter og innovativt gameplay.
Indtil videre har vi dog ikke set det helt store fra spillet, bortset fra sidste års trailer, men Crytek lover, at der vil komme nye informationer, så snart udgiveren tillader det.