Det er officielt sæson for at virksomheder i spilbranchen fremlægger finansresultater på bordet, og nu er det blevet tid til at høre fra Electronic Arts, der trods kritik og et truet FIFA-brand har sat rekord med deres omsætning.
Som WCCFTech skriver, så har det forgangne andet kvartal været det bedste nogensinde for EA. Deres omsætning for Q2 2022 var hele $1.83 milliarder, som oversteg firmaets eget estimat på $1.78 milliarder.
Desuden er det en hel del mere end de $1.15 milliarder de bragte ind i samme periode i sidste finansår. Desuden er profitten også steget til $294 millioner, som også er en markant stigning i forhold til de $185 millioner som EA så i profit sidste år.
Dette har samtidig resulteret i en 5% stigning i EA's aktieværdi.