Selvom at studier i hele vejen løbende giver os glimrende spiloplevelser, så kan man ikke ligefrem sige at spilbranchen er kendt for sine glimrende arbejdsforhold. Blandt andet er det før blevet slået fast, at grundlønnen ikke altid er høj, men det ønsker Ubisoft nu at lave om på, om ikke andet i én division af deres globale forretning.
Som blandt andet Kotaku kan bekræfte, så har Ubisoft bekræftet overfor alle deres canadiske ansatte, som er en ret stor del af forretningen, at de hæver hele lønnen bredt på tværs af virksomheden, og at denne virkning træder i kraft øjeblikkeligt.
Ikke bare det, de ansatte får også mere ferie end før, og får bedre mulighed for at blive fuldt aflønnet når de er på barsel. Dog forholder det sig sådan, at det er dem der i forvejen tjener mest, der får mest ud af stigningen.
Ifølge den interne fagforening, A Better Ubisoft, så vil den gennemsnitlige ansatte se en stigning på 5-7%, hvorimod en senioransat kan se op til 20%. Angiveligt sker dette for at holde på talentet, men gruppen siger, at dette kun skaber mere ulighed, og at det ikke skal ses som en løsning på virksomhedens alvorlige problemer.
"These moves do absolutely nothing to address the key demands of A Better Ubisoft. In addition, by weighting the pay rises enormously in favor of senior staff, management are exacerbating the gap between the highly and low paid workers."