Den nyeste Nvidia RTX 3000-serie lader til bredt set at være blevet taget godt imod af de få der har kunne skaffe et af kortene, men samtidig står det også klart, at mange har måtte skifte strømforsyning, fordi de nye kort simpelthen er for tunge at danse med.
Dog kan dem der mener at dette er frustrerende godt forberede sig til endnu et slag i ansigtet. Som TechRadar skriver er flere insidere begyndt at cirkulere historier om den kommende RTX 4000-serie, som tilsyneladende er baseret på den nye Lovelace-arkitektur.
Blandt andet Greymon55, der åbenbart er en relativt troværdig kilde, spår om dobbelt så stor ydeevne som en 3000-kort, men også det dobbelte strømforbrug.
"Double performance, double power consumption, can you accept it?"
Så noget kunne tyde på at du skal købe en ny strømforsyning, igen.