Nintendo bruger Switch-successen til at finansiere "$900m development expansion"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-11-10

Konsolidering er så sandelig det nye sort i spilbranchen, og selv dem der ikke er interesseret i bare at købe eksisterende studier er i fuld gang med at udvide deres egen portefolie af interne udviklingshold, og sikre større kapacitet for fremtiden.

Nintendo har ikke deltaget helt så direkte i kapløbet, men det står til at ændre sig snart. Under deres seneste finansmøde har præsident Shuntaro Furukawa, at de vil bruge resultaterne fra Switch-konsollens succes til at finansiere en drastisk udvidelse af deres udviklingskapacitet.

De vil mere specifikt bruge op imod $900 millioner til at ekspandere deres interne udviklingshold. Desuden vil de også bruge pengene på at udvide deres faciliteter, der tager sig af "non-gaming", og det er blandt andet filmudvikling, og muligvis produktion og design af hardware og eksempelvis Amiibo.

"While this basic policy will not change, the Nintendo Switch business has exceeded our expectations, putting us in a strong cash position in these last few years and presenting a good opportunity to reconsider how to most effectively utilize our cash in a variety of strategic and meaningful ways," siger han.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage