Forza Horizon 5 krydsede tre millioner spillere på én dag

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-11-10

Vi skrev om for nylig, at Forza Horizon 5 allerede havde formået at krydse en million aktive spillere, bare ved at være tilgængelig via en Premium Edition nogle dage før den egentlige udgivelse. Den skete så i går, og allerede nu er tallene vokset støt.

Ved brug af samme metode, nemlig at kigge nærmere på de globale tidstavler, så kan blandt andet GamingBolt slå fast, at på cirka 24 timer efter den egentlige lancering d. 9 november, så er der over tre millioner spillere.

Det kan man se via spillets Hall of Fame Leaderboard, der katalogiserer data fra samtlige spillere, der er logget ind mindst én gang.

Vi tænker at Microsoft og Playground snart selv kommer med et officielt tal.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage