Tilbage i marts kom det frem, at Narrative Director på Assassin's Creed Valhalla Darby McDevitt forlod Ubisoft, efter i en årrække at have været en af seriens førende forfattere startende med hans arbejde på Assassin's Creed: Revelations fra 2011.
McDevitts nye job blev med den canadiske udvikler Illogika, der i øjeblikket arbejder på et spil baseret på filmserien A Quiet Place. Det projekt bliver den rutinerede skribent dog ikke en del af fremover, for over for VGC bekræfter McDevitt, at han nu er tilbage hos Ubisoft.
"Yes, I have returned to Ubisoft! As I pondered my career over the past year, I focused on my desire to explore new ideas and unknown frontiers," meddeler McDevitt i en skriftlig meddelelse. "Much to my delight, this is reflected in my return to Ubisoft to work on AC. I'm excited to continue my journey. Stay tuned!"
Den kommende titel i den popilære serie, Assassin's Creed Infinity, bliver en live serice-oplevelse, hvis udvikling er under delt lederskab af flere af Ubisofts centrale studier. For nyligt kom det frem, at spillet ikke bliver free-to-play.