Xbox Game Pass er gået hen og blevet en hel essentiel del af Microsofts strategi for Xbox-platformen. Men faktisk så servicen, hvor du for et fast månedligt beløb kan få adgang til mere end 100 spil, noget anderledes ud, da den første gang kom på tegnebrættet. Det afslører Sarah Bond, head of gaming ecossystems, i et langt og fascinerende interview med mediet GQ, publiceret i anledning af den originale Xbox' tyveårs-jubilæum
Oprindeligt gik modellen under arbejdstitlen Arches, og skulle have fungeret som en service, hvor du frem for at købe et spil digitalt, lejede det for en kort periode. Planerne ændrede sig dog i takt med, at tjenester som Netflix og Spotify viste vejen for abonnementsmodeller. Samtidig begyndte spil at få længere kommerciel levetid i takt med at mikrotransaktioner og DLC blev en større del af forretningsmodellen.
"Something like 75 per cent of a game's revenue used to be made in the first two months of release. Nowadays it's spread over two years," fortæller Sarah Bond i interviewet og forklarer samtidigt, hvordan mange udviklerne indledningsvist var skeptiske over for ideen.
Det fremgår også af interviewet, at de 18 millioner Game Pass-abbonnenter i gennemsnit bruger 50 procent flere penge i Microsofts økosystem sammenlignet med ikke-abbonnenter, og at et spil i gennemsnit får ottedoblet sit engagement, efter det kommer på Xbox Game Pass - dette begreb forklareres dog ikke yderligere.
Blandt nyligt tilføjede titler til Xbox Game Pass og EA Play (der inkluderes med Xbox Game Pass Ultimate) er blandt andet de glimrende The Forgotten City og It Takes Two samt det meget roste Forza Horizon 5.