Forleden kom det frem, at Remedy åbner en ny afdeling i Sverige, og der skal da også medarbejdere til, for det finske studie har rigtigt mange bolde i luften. På den lidt længere bane kommer blandt andet en efterfølger til Control, men inden da arbejder man også på singleplayer-delen til skydespillet CrossfireX, der udspringer af den sydkoreanske serie Crossfire.
Netop CrossfireX spil er man tilsyneladende ved at være færdige med. I den seneste kvartalsrapport fremgår det, at spillets lancering ikke længere afhænger af udviklingen som sådan, men i højere grad, hvornår spillets udgiver, Xbox Game Studios, og rettighedshaverne fra Smilegate kan få timingen til at passe.
"Our dedicated team for Crossfire's HD Story Mode and CrossfireX is currently focused on finetuning and polishing the technical details of the story version of the game to provide the best quality and gaming experience," står der i rapportens oversigt. "Crossfire's HD story mode and CrossfireX game launches are getting closer, and the exact timing of the launches is at the discretion of Smilegate and its publishing partners."
Multiplayerdelen til CrossfireX udvikles af rettighedshavernes interne studie Smilegate Entertainment. Spillet er sat til at udkomme i 2021, men med tanke på, hvor mange skydespil, der udkommer i øjeblikket, er det ikke utænkeligt, det først ser dagens lys næste år.