Ubisoft arbejder på en forlystelsesplads

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-11-19

Spilbaserede forlystelsesparker virker til at blive en af de nye trends i det kommende årti. Efter åbningen af Super Nintendo World tidligere på året, er det nu Ubisoft, som har afsløret planer om at åbne deres eget "Entertainment Centre." Den første af slagsen kommer til, at ligge i parken Studios Occitanie Mediterranee omkring 40 minutters kørsel fra Montpellier, skriver Comic Book.

Bruno Granja, stifter af Studios Occitanie, fortæller i en pressemeddelelse: "Gaming has grown to become the biggest form of entertainment. It makes sense that we partner with France's leading game publisher to create a new kind of immersive experience that celebrates gaming culture."

Der er desværre ikke meldt noget konkret ud om hvilke typer af forlystelser og aktiviteter, vi kommer til at se. Men Ubisoft har selvfølgelig mange muligheder. Et piratskib baseret på Assassin's Creed IV: Black Flag eller et light gun-spil baseret på Rayman Raving Rabbids kunne måske være en mulighed?

Ubisoft fejrer i øjeblikket 35-års jubilæum oven på et par begivenhedsrige år der har budt stor vækst, en strategiændring, så man nu satser mere på free-to-play og mikrotransaktioner, samt en række verserende sager om chikane og dårligt arbejdsklima.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage