Meget kunne tyde på at det klassiske Dragon's Lair er på vej til Xbox Live Arcade, eftersom det på PEGI's egen side er blevet aldersgivet og sat til at udkomme til Xbox 360.
Godt nok var der ikke meget egentlig "spil" i Dragon's Lair da det oprindeligt udkom i arkadehallerne, men som en levende tegnefilm (animeret af Don Bluth) var det måbende flot og tilmed et af de første spil der udkom på Laserdisc.
Er du klar på at hjælpe Dirk the Daring redde Princess Daphne igen?