Wii U har fået et nyt spil

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-11-21

Tidligere på ugen skrev vi i en anmeldelse, at Wii U led en tidlig død tilbage i 2017, men det er teknisk set ikke korrekt. For selvom Nintendo stoppede med at producere konsollen det år oven på lanceringen af Nintendo Switch, så er konsollen stadig blevet holdt i live gennem en række uregelmæssige udgivelser af nye spil til Nintendo eShop.

Nu har konsollen så fået endnu et spil i form 2D-platformspillet Captain U. For blot €2,99 får man ni "udfordrende niveauer," som man skal guide Captain U i gennem for at (selvfølgelig) at redde en prinsesse. Spillets stil minder en del om NES-spillet Super Mario Bros. 2, og er da også udgivet som en form for hyldest til Mario og Wii U.

Da spillet i følge Nintendo Life sandsynligvis bliver det sidste til Wii U fra udvikleren Ultra Dolphin Revolution, der nærmest egenhændigt har holdt konsollen opdateret med nye udgivelser, tyder meget på, at der er tale om det allersidste WiiU-spil.

Bruger du stadig din Wii U?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage