Battlefield 2042 har "dobbelt så mange spillere som Battlefield V ved lanceringen"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-11-26

Det er vist et uomtvisteligt faktum at der både er stor utilfredshed med Battlefield 2042, men at der også er rigtig, rigtig mange der faktisk spiller det. Selvom DICE og EA endnu ikke har givet os nogle konkrete tal, så er de dog kommet det lidt nærmere.

I et nyt blogindlæg, der i øvrigt først og fremmest byder på en ekstensiv liste over rettelser, der blev introduceret i en opdatering i går, så skriver de også følgende:

"It's only a few days past our global launch, and there are already millions of you playing Battlefield 2042. We're happy to see so many of you back on the battlefield - almost twice as many at this point as our last release."

Dobbelt så mange? Det lyder ret godt. Det er dog svært for os at finde ud af hvor mange det er. Ved deres finansmøde i februar 2019 sagde EA, at selvom Battlefield V havde solgt 7.3 millioner eksemplarer, så var det under forventning, men det er faktisk det tætteste vi kommer på et estimat om hvor mange spillere "dobbelt så mange" egentlig er.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage