Insider: "Apple vil lancere smartbriller sent næste år med indbygget processor"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-11-29

Selvom vi forventer opdateringer af eksisterende produktserier, såsom nye MacBooks, iPhones og Apple Watch, så har Apple det også med at starte helt nye produktkategorier. Eksempelvis har de bare for nylig lanceret både HomePod Mini, AirPods Max og AirTags.

Men et utal af rapporter og insidere har også peget på at alt tyder på, at de også arbejder på et par smartbriller, men præcis hvordan de kommer til at se ud vides ikke helt rigtigt.

I en udtalelse fra Apple-ekspert og etableret Bloomberg-insider, Ming-Chi Kuo, så lader Apple nu op til at lancere de her briller inden udgangen af 2022, altså næste år. Som CNBC skriver, så har Kuo udtalt, at de her briller ikke kommer til at kræve hverken en iPhone eller en MacBook, men i stedet have sin egen indbyggede processor, der angiveligt er på linje med en M1.

Brillernes primære funktion er AR, som betyder at du, via et display i brilleglassene kan overlevere notifikationer. Vi kommer nok til at lære mere næste år.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage